Årets sidste Mc tur 2016

Jeg skulle til Fredericia Cykelsportmesse lørdag(26-11-2016) , og de havde lovet godt vejr og op til 10 grader.
Så da bilen ikke var disponibel, ville jeg køre årets sidste tur på Yamaha Xj600.
Det blev lørdag den 26 november, nu skal man ikke tro på alt hvad de meteorolog lover, vejret så ikke ud som det jeg havde set på tv skærmen aften forinden. Det eneste der var korrekt var det med de 10 grader, men det var ikke varmen, men den vinkel jeg måtte læne med op mod vinden, da det blæste kraftigt,endda med vindstød på op til 33 km/t.
Det var ikke nogen fornøjelse at køre det første stykke på motorvejen til Aalborg…

Hjallerup Enge
Hjallerup Enge

Ved Hjallrup Enge, måtte jeg lige ind og pudse hjelmvisir og rette på tøjet.

En lille video fra turen

På den anden side af Himmerland, valgte jeg at køre ind på hovedvejen, dels på grund af vind men også fordi motorvejkørsel er som regel ret kedeligt. Uheldigvis begyndte det at regne, jeg har intet imod regn, men støvregn på denne årstid giver et træls udsyn gennem hjelmvisir. Heldigvis sidder der “visker” på den ene handske, så det var muligt at se noget, dog måtte hånden konstant op og tørre af.

Nåede til Viborg, måtte revurdere min plan.

Xj 600 i Viborg
Xj 600 i Viborg

Jeg havde det ikke koldt, næsten for varmt, men tanken om at køre tilbage i mørke fra Fredericia i støvregn, var ikke tiltalende. Jeg valgte at vende fronten tilbage mod nord, men ville lige køre forbi Bike-Shoppen i Viborg

Bike-Shoppen i Viborg
Bike-Shoppen i Viborg

… det viste sig at de netop denne dag holdt “Julehygge”, så der var gløgg, kaffe og kage. Og selvfølgelig også en masse “lir for øjnene”. Der røg desværre ikke en ny Mc i posen, men en omgang “Rengøring og Polerings midler blev det til.

På vej mod nord igen, heldigvis var det rygvind nu, så der kom ikke så meget “snask” på visir. Ved Himmerland var det blevet tørvejr…

Himmerland tanken og tørvejr
Himmerland tanken og tørvejr

…selv solen kiggede frem…

Solen titter frem
Solen titter frem

Trods vejret var det, alligevel en hyggelig lille tur på 410 km. Et benzinforbrug på knap 18 kilometer er ganske pænt

Benzinforbrug
Benzinforbrug

Hjemme igen…

Hjemme igen
Hjemme igen

Og jeg vidste også hvad jeg skulle få søndagen til at gå med 🙂

Vask i morgen
Vask i morgen

Men alt i alt en god “Årets sidste tur 2016” og tak til Bike-Shoppen for “proviantering” både til mig og Xj600 🙂